Loafers // En lækker luksustrend

Loafers, på dansk kaldet noget så usexet som hyttesko, er en superhot trend til forår og sommer. Lur mig om du ikke vil se dem overalt om en måneds tid!

Loafers var oprindeligt herresko. De styledes normalt med et jakkesæt eller et par suit-shorts og en sejltur på yacht’en. Det er derfor ikke uden grund, at det er sko, der emmer af stil og luksus.

Loafers er traditionelt blevet udbudt i et meget begrænset farvespektum. Det har ændet sig på det seneste. De kommer nu i et væld af farver, udformninger og kvaliteter. De giver derfor også en stor palette af stylingsmuligheder.

Sidst men ikke mindst muliggør mangfoldigheden, at alle kan lege med. Ligeså mangfoldig som udformningerne er, ligså mangfoldige er priserne nemlig også. Loafers fås fra helt ned til et par hundrede kroner og op til mange tusinede kroner.

Sådan styler du loafers
Loafers kan let komme til at give et “gammelmands-look”, hvis de ikke styles rigtigt. Heldigvis er det ret nemt at gøre. Når loafers skal styles, tilføjes blot et moderne twist som modvægt til skoens oprindelse. Bruger man den strategi, er der ikke ret meget, som loafers ikke kan bruges til. Et moderne twist kan for eksempel være et par ripped jeans eller en plisseret nederdel, måske et på lækre læderbusker eller et par slimfit treggins.

Der er dog ingen regler uden undtagelser. Loafers gør sig nemlig bedst, når anklen holdes enten helt fri eller er markeret af et par slimfit busker. Undgå derfor bukser med vidde i benene, der går ned over anklen. Bortset fra det er der stort set fri leg.

Jeg er helt vild med loafers-trenden. Den er anderledes, nem og superbehagelig. De loafers, jeg har på her på billederne, er fra Day Birger et Mikkelsen. Jeg er superglad for dem, og de er et af mest behagelige par sko, jeg ejer.

Jeg har dog også set mig varm på et par prisvenlige fra H&M uden hælkappe – perfekte til sommer!

Hvad synes du om loafers-trenden? Skal du ud og have fat i et par?

Tak fordi du læste med og god søndag derude 🙂

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s