Sådan får du den perfekte silhuet // Brug en bodystocking

Når man har skjorten eller toppen nede i bukserne, er man næsten altid pæn og nydelig. Der er bare et problem. Når bukserne sidder lige som de skal på lår og balder, ender man ofte med en lille muffintop (sidedeller) over buksekanten, uanset hvor slank man så ellers er.

Det problem kan man selvfølgelig løse ved at lade overdelen sidde løst og vælte lidt ud over buksekanten. Men hvad nu hvis man gerne vil vise sin smukke silhuet frem? Løsningen er mere ligetil, end man skulle tro. Løsningen er en bodystocking eller en såkaldt bodysuit. Indlægget i dag skal handle om at vælge den rigtige bodystocking og dermed bringe sin flotteste silhuet frem.

Derfor får du den flotteste silhuet i en bodystocking
En bodystocking er formet til at følge din krop og give ekstra støtte, lige der hvor formerne kræver det. Det betyder, at der er langt mere hold i en bodystocking, end der er i en stram t-shirt eller skjorte. På den måde kommer der lidt bedre styr på muffintoppen.

Støtten gør det dog ikke alene. En bodystocking er nemlig oftest lavet i et glat materiale, der gør det muligt for underdelen (bukser etc.) at bevæge sig ubesværet hen over den uden at skubbe huden op. Uden bodystockingen skaber huden en friktion mod underdelen. Friktion er irriterende, fordi den er med til at skubbe huden op over kanten på underdelen og give den uønskede lille muffintop. Bodystockingen er derfor også ideel at have under en stram top eller skjorte.

Det leder os så videre til næste problematik, nemlig, hvordan vælger du den rigtige bodystocking?

Sådan vælger du den rigtig bodystocking
På markedet findes mange forskellige typer af bodystockings. Inden der investeres i en, er det derfor godt at gøre sig et par overvejelser om, hvilket outfit den skal bruges til.

Første overvejelse bør være, om bodystockingen skal bruges under en top eller som en top. Bruges den som top, følger selvfølgelig nogle anstændighedsmæssige overvejelser, som jeg overhovedet ikke vil prøve at gøre mig klog på – hihi. Skal den bruges under en top eller under en anden beklædning er der flere retningslinjer, der er værd at huske på.

Her er mine egne retningslinjer, når jeg skal vælge bodystocking:

  • Køb aldrig et nummer for lille. Bodystockingen skal passe til din kropsform og ikke stramme nogen steder. Effekten af at iklæde en kvindekrop en for stram bodystocking, er som at putte en skinke i et net – det er ikke et beundringsværdigt look for nogen.
  • En bodystocking med en balconette BH egner sig bedst til en overdel med en dyb V-udskæring. Balconette BH’en giver nemlig en flot dyb kavalergang. Bruges balconetten derimod under en overdel med en rund hals, dannes der ofte en underlig “plateau platform” hen over brystet.
  • En bodystocking med en fuld BH eller en klassisk push-up BH, der skærer diagonalt ned over brystet, ser super flot ud under en skjorte eller en t-shirt. Den klassiske BH giver et flot naturligt afrundet look.
  • Vælges en bodystocking med en overflade, der ikke er glat, fx ren bomuld, bør det overvejes, om man kan leve med, at den måske vil skabe friktioner mod underdelen (busker, nederdel etc.).
  • Modeller uden en egentlig BH gør sig godt både som top og under en lækker sweater.
  • Shapewear er ikke egnet til brug på samme måde som en bodystocking. En bodystocking skal ikke stramme men støtte.

Bodystockingen på billederne er fra ASOS og er anvendt med en stropløs BH indenunder. En model som denne uden en egentlig BH bruger jeg selv – helt i tråd med mine egne retningslinjer – både som top og under en lækker sweater.

Tak fordi du læste med og god aften derude !

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s