En tylnederdel er næsten altid en god ide // Sådan styler du den

En tylnederdel er ikke kun flot, når den er mælkehvid og sidder på Carrie fra Sex and the City sammen med en lyserød stroptop. En tylnederdel er næsten altid flot, når den styles rigtigt! Det er vovet at sige, det ved jeg godt, men jeg mener det faktisk. Du behøver nemlig ikke lige en 10-årig prinsesse, der snurrer rundt inde i stuen i sin mors sko. Hvis tylnederdelen styles rigtig, har du en superlækker og tidløs statement nederdel i din garderobe. Det er netop, hvad dagens indlæg skal handle om: sådan styles en tylnederdel.

 

Tylnederdelen findes i mange farver, former og længder. Følges nogle enkle stylingsregler, kan tylnederdelen få dig til at ligne en vaskeægte stylista.

Tylnederdelen jeg har på her på billederne er fra ASOS. Den har vertikale flæser, som giver den et lidt mere råt look. ASOS er i øvrigt et rigtig godt sted at finde superflotte tylnederdele til fornuftige priser.

Sådan styler du en tylnederdel
For ikke at komme til at ligne en forvokset prinsesse, er det en god ide at notere sig nogle enkle stylingregler, der kan bruges, når man sammensætter et outfit med en tylnederdel.

Her er mine egne regler:

  • En tylnederdel skal minimum være knælang. En kortere tylnederdel giver et forkert indtryk, som leder tankerne hen på mindre velsete hverv eller en linedanserinde.
  • Giv dit outfit lidt kant for at undgå at det bliver lillepigeagtigt. Tilføj accesories og en overdel, der kan sætte rammerne for looket. Det kan for eksempel være et råt bælte, som det jeg har på her på billederne, eller en overdel der giver modvægt til lillepigelooket – en klassisk bluse (måske med et mønster) eller en tynd sweater.
  • Tylnederdelen kan dresses op eller ned ved valget af sko. Stiletter giver naturligt nok et dressed op look, og ballerinaer eller sneakers giver et mere nedtonet look.

I outfittet på billederne valgte jeg at dresse tylnederdelen op med stiletter. Stiletterne fjerner lidt af den ellers meget rå kant fra bæltet, hvilket tilsammen giver et mere sammentrukket og stilrent look.

Tak fordi du læste med og god søndag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s