Stilfuld i pangfarver // Sådan udnytter du de stærke farver optimalt

Den danske sommer er fyldt med stærke farver. Blomsterne og træerne står i fuld flor. Sommerfuglene flakser rundt klædt i alle regnbuens farver. Vi nyder, at farverne er kommet frem, og vi bliver automatisk tiltrukket af dem. Kan de mon have samme virkning, når vi selv har dem på? Og hvad kan de mon ellers gøre for os?

Når det kommer til påklædning, er de neutrale farver de flestes sikre havn – her er vi trygge. Her er velkendt, og vi ved hvad virker. Det er sådan set også godt nok, men der er meget mere at tilføje til garderoben. Og bliver du lidt nysgerrig, når du læser om blomsterne i flor? Så er det her lige indlægget for dig!

En af de helt store trends her til sommer (og det kommende efterår) er nemlig pangfarver! Og selvom pangfarver måske kan virke skræmmende, så kan de faktisk bæres ganske stilfuldt!

Den nemme måde

Den nemmeste måde at inkorporere pangfarver på uden at ændre hele din garderobe (og samtidig sprænge budgettet!) er ved at bruge accessories. Tilføj en taske, et par sko eller et tørklæde i en pangfarve og voilá, så let kan det gøres!

Er du lidt mere modig, kan du få langt mere ud af pangfarverne!

Udnyt pangfarvernes egenskaber

På samme måde som du kan udnytte striber til at forstørre og mindske kropsdele (læs mere om stribernes muligheder her), kan du også udnytte pangfarverne.

Pangfarverne tiltrækker øjet, og blikket drages naturligt mod dem. Det kan udnyttes!

Har du for eksempel små bryster, som du gerne vil have til at syne større, kan du med fordel bruge en overdel i en pangfarve.

Har du omvendt et stort bryst, som du gerne vil nedtone, skal du ikke henlede opmærksomheden på brystet med en pangfarve.

Det samme princip gør sig gældende for smalle og brede hofter. Har du brede hofter, som du gerne vil have til at syne smalle, kan du med fordel henlede opmærksomheden på en anden kropsdel, for eksempel overdelen.

Du kan udnytte samme ide med brede pangfarvede striber eller kanter. Vær kreativ!

Det legende outfit

Pangfarver er positive farver, som ofte forbindes med leg og glæde. Det kan udnyttes i dit outfit og få dig til udstråle en mere positiv energi.

Skal det gøres stilfuldt, gælder ordsproget “alt med måde” eller “less is more”.

Pas på med at gå all in. Vælg en enkelt pangfarvet beklædningsdel og kombiner den med neutrale farver.

Her på billederne har jeg valgt en fuchsiafarvet tylnederdel og kombineret den med en hvid top og et par nudefarvet mules. Det giver et let og legende look med en positiv energi.

Princippet kan let overføres til et kontorvenligt outfit. Skift den velkendte hvide top eller skjorte under jakkesættet ud med en klar blå eller en gul. Det vil få dig til at fremstå mere interessant, mere energisk og positiv.

Tak fordi du læste med og god søndag!

One thought on “Stilfuld i pangfarver // Sådan udnytter du de stærke farver optimalt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s