Sådan er du til stede i nu’et // Hverdagstanker

Vi er lige hjemvendt fra en fortryllende tur til Madeira. Jeg føler stadig, at jeg kan mærke sandet mellem mine tæer, når jeg ser på disse billeder.

Hjemme i Danmark regner det. Det usædvanligt lune sommervejr synes at være forsvundet, og virkeligheden rammer mig hårdt i ansigtet. Sommeren er snart slut.

Sommeren er fløjet forbi, efteråret banker på døren, og sommermoden er for længst gået på udsalg. Jeg føler, at sommeren er smuttet fra mig, uden at jeg helt nåede at nyde den (sådan rigtigt!). Hvordan kan det ske?

Sidste år satte jeg mig et nytårsforsæt. Jeg ville være mere til stede i nu’et. Når jeg tænker nærmere over det, så er jeg også blevet bedre til det. Meget bedre! Nedenfor vil jeg dele mine bedste tips med jer.

Vær til stede i nuet
Det er super vigtigt for mig at være tilstede i nu’et, at opleve frem for at se livet passere forbi for næsen af mig.

Jeg har lært nogle rigtig gode redskaber, som hjælper mig med at opleve og være til stede så meget så muligt. Dem vil jeg nu dele.

Stop op
Det første og nok vigtigste redskab er at stoppe op. Trække vejret dybt og give sig tid til at være til stede. Stop op og stil dig selv spørgsmålet: “Nu er jeg her, hvad er der omkring mig?”

Brug dine sanser
Et andet andet redskab er at udnytte dine sanser. Ikke kun synssansen, men alle dine sanser.

Lugt. Snus ind, hvad kan du lugte omkring dig? Fornem nuancerne.

Føl. Mærk underlaget dine fødder står plantet på. Føl luften omkring dig. Er den varm? Er den kold? Er der vind?

Lyt. Der er fyldt med lyde omkring dig. Stop op og lyt til dem. Hvad kan du høre?

Smag. Giv dig selv tid til at smage på luften og på det du spiser. Fornem nuancerne.

Du spørger måske dig selv, hvorfor det er så vigtigt at bruge dine sanser i forbindelse med at være til stede i nu’et. Det er et godt spørgsmål, men svaret er faktisk ret enkelt. Dine sanser er med til at sammenkæde dine minder med din underbevidsthed. Du husker måske en bestemt lugt af honningristede æbler, som din mormor lavede i køkkenet i jeres gamle sommerhus, dengang du var barn. En sådan sansekobling vil på samme måde gøre sig gældende for alle andre minder.

Til forskel fra børn dvæler du som voksen ikke ved dine sanser, som børn gør. Dine minder og oplevelser bliver derved fattigere og enkelte efterlades til glemsel. Giv derfor dig selv lov til at dvæle ved dine sanser. Oplev nu’et og gør dine minder rigere.

Træk vejret
Træk vejret dybt. Sænk skuldrene og slap af. Slip spændingerne i kroppen og pust ud. Fortæl dig selv, at “nu er du her”. Giv nu’et tid.

Tak fordi du læste med og god søndag derude.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s