Styling af statementfarver // Style guide

Spørger du mig, er farver helt fantastiske – og nu skal jeg fortælle dig hvorfor! Farver giver dit outfit liv og personlighed. Ifølge farve- og modebranchens “farvespecialist” Pantone er årets farve 2018 “ultra violet“. Denne farve er en klar mørk lilla. De fleste af os kan hurtigt blive enige om, at det er lidt af en statementfarve.

Jeg har leget lidt med denne årets farve for at vise, hvor nemt statementfarver kan styles, og hvor meget power et farverigt outfit kan have. Selvom statementfarver kan virke lidt skræmmende at style, behøver de slet ikke at være det – læs med nedenfor og find ud af hvordan du tackle de stærke farver.

Sådan styler du statementfarver

Lad os først se lidt på, hvad en statementfarve egentlig er. En statement er egentlig bare en meningstilkendegivelse. Når man snakker om et statementpiece eller en statementfarve, snakker man derfor om noget, der kan understrege “en holdning” og “en stil”. Det kan du udnytte i dit outfit. Brugt rigtig vil det give dig mulighed for at udstråle og understrege din stil og det du gerne vil opnå. Sådan her kan du gøre:

Lad dit statementpiece være en klassisk beklædningsdel, der er karakteristisk for din stil og personlighed. Her på billederne har jeg anvendt en kort uldjakke, som understreger den professionelle og powerorienterede kvinde i mig. Den klassiske beklædningsdel må gerne have et lille tvist, såsom flæserne på jakken her. Flæserne er med til at udtrykke min legende personlighed og min kreativitet.

Hvis du er helt i tvivl om, hvad der er karakterisk for din stil, så prøv at overveje, hvilken bekældningsdel du er særlig glad for i dit klædeskab.

Er en statementfarvet jakke eller en større beklædningsdel for meget for dig, så vælg en bluse eller en top med nogle enkle striber eller prikker i en statementfarve. Alternativt kan du altid gå med en statement accessory.

Hvilke farver kan du bruge sammen?

Kombination af farver er en hel videnskab i sig selv, og der kan helt sikkert skrives et separat blogindlæg herom (Skal jeg det? Kom gerne med din mening i kommentarene nedenfor). I dette indlæg kigger vi dog kun på grundelementerne.

Som tommelfingerregel bør du ikke blande de tre originale grundfarver i deres rene former: rød, blå og gul. Nu tænker du måske – at der er da mange tilfælde, hvor for eksempel klar gul og blå går sammen, bare se på brøndbyloget – ja det er helt rigtigt, men ville du klæde dig i brøndbyloget? Formentlig ikke. Hvad så med mørkerød og mørkeblå? De kan da fint gå sammen? Ja det kan de, men hverken mørkeblå eller mørkerød er en af de tre originale grundfarver. De er begge blot en nuance af hver sin grundfarve. Derfor kan disse farver ofte kombineres med succes.

Vil du gerne have knald på alle statementfarverne, skal du sikre dig, at farverne komplimenterer hinanden. Her på billedet har jeg valgt to nuancer af lilla. De to nuancer komplimenterer hinanden og trækker outfittet sammen, så det fremstår stilrent og gennemført. Hvis jeg havde valgt en lys grøn eller en orange, havde outfittet formentlig virket mere eller mindre tilfældigt og usammenhængende. Er du i tvivl om, hvilke farver der kan gå sammen, så prøv at lægge det samlede outfit foran dig på sengen eller på gulvet. Når du fysisk ser farverne kombineret foran dig, vil du formentligt hurtigt kunne se, om farverne komplimenterer hinanden eller ej.

Vil du være på den helt sikre side, så brug neutrale farver sammen med statementfarven. Neutraler farver er næsten altid en sikker vinder. Her tænker jeg for eksempel på forskellige nuancer af hvid, grå, beige og sort.

Følger du disse enkle retningslinjer og sammensætter ud fra en klassisk beklædningsdel, samtidig med at du har farvekombinationsmulighederne i baghovedet, er du godt på vej i et farverigt og stilrent outfit!

Vidste du, at farver også kan være med til at fremhæve og nedtone bestemte kropsdele? Læs med i mit tidligere blogindlæg om farver her og find ud af hvordan.

 

Detaljer om mit outfit:

Jakke fra Ted Baker // Bluse fra Ralph Laruen // Taske fra Decadent // Nederdel fra Red Isabel // Bælte fra Day birger et Mikkelsen

 

Tak fordi du læste med og god søndag!

3 thoughts on “Styling af statementfarver // Style guide

  1. Meget smukt stylet:-) Du er flot i violet mv. Meget smukt:-)
    Jeg elsker også farver både på tøj, sko, smykker, vægge, møbler, malerier, i haven med mere.
    Af tøj har jeg meget tøj i de røde, pink, oerange agtige farver – det matcher smukt især til jul og fest.
    Så har så tøj i de grønne, blå, gyldne farver – det matcher flot.
    Og tøj i farverne gul, hvid, gylden – elegant.
    Tøj i sort, hvid, sølv, guld, glimmer – smukt til fest og nytår.
    Tøj i jordfarver er altid flot især her om efteråret.
    Og jo jeg har vist for meget tøj og for mange sko, men har i alle mulige farver og det kan styles forskelligt.
    Jeg elsker farver, det udstråler liv og glæde.
    Ønsker dig en dejlig solrig weekend.

    Liked by 1 person

    1. Hej Tina 🙂

      Tusind tak for de søde ord! Det varmer at høre 🙂

      Hvor er det fantastisk at høre, at du elsker farver – og at du allerede har farvekortedineret din garderobe. Hvor skønt!

      Ønsker også dig en skøn weekend med masser af sol!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s