Året der gik 2018 // Hverdagstanker

Kalenderen viser 2019 og 2018 er officielt forbi. Endnu et år er gået. De velkendte tanker løber igennem mit hoved, “hold nu op, hvor er året gået stærkt” og “hvor blev året dog af?”. Umiddelbart føles det som om året næsten bare er forsvundet mellem hænderne på mig, men ved nærmere eftertanke så er det jo slet ikke rigtigt. Et år består af 365 dage, 365 dage med hvert deres indhold. For at gøre mig selv bevidst herom og for at følge med i ikke bare årets forløb men også min egen udvikling ser jeg i dag tilbage på året, der er gået, og det vil jeg gøre sammen med jer.

Nederst i indlægget finder du også vinderne af 4. adventskonkurrence, men lad os først kaste et blik på året der er gået.

Nytår i Hamborg

Vi fejrede afslutningen af 2017 i Hamborg med et kæmpe festfyrværkeri rundt om Alster Tor. Aldrig før havde jeg set så meget fyrværkeri i mit liv. Smukt det var det. Jeg husker tydeligt, at jeg stod med en forventningsfuld følelse i forhold til 2018 – jeg vidste, at meget ville ændre sig.

Nyt job

Efter en veloverstået nytårsferie startede jeg året med et nyt arbejde. Den 3. januar mødte jeg nervøs og spændt op. Jeg var sikker på, at mulighederne nu ville være mange, og at træerne næsten ville vokse ind i himlen. Jeg forlod en arbejdsplads med et fantastisk kollegaskab, men jeg vægtede det ikke så tungt – jeg tog det formentlig for givet. Jeg gik yderligere fra at arbejde på en offentlig arbejdsplads til at arbejde i en stor privat international virksomhed. Jeg var sikker på, at jeg nu var sluppet for lange sagsbehandlingstider og bureaukrati. Som året gik, blev jeg klogere. Buraukrati findes alle steder og i mange former. Jeg måtte også sande, at nogle gange løber man bare for stærkt til at opbygge et nært kollegaskab. Misforstå mig ikke, jeg er glad for mit nye arbejde, men jeg vidste ikke, hvad jeg forlod. Jeg fortryder ikke mit skifte, men jeg har lært en vigtig lektie.

Drømmerejser

2018 bød på rejser, jeg end ikke havde drømt om. To af de bedste (og måske lidt utraditionelle men stadig enestående) var rejserne til Madeira og til Norge.

Madeira er en smuk lille ø midt i Atlanterhavet med et enestestående klima og et miljø, der indeholder både, lavesletter, regnskove, bjerglandskaber og badestrande. Normalt når jeg rejser, har jeg ikke nogen lyst til at vende tilbage til samme destination, alene fordi verden har så mange destinationer, jeg gerne vil besøge, at det ikke giver mening at rejse tilbage til den samme igen og igen. Med Madeira er det anderledes. Øen har så meget at byde på, og så meget jeg ikke nåede at se, at jeg helt sikkert vender tilbage en dag. Du kan læse om vores tur lige her.

Norge taler for sig selv. Norge er Skandinaviens New Zealand – en destination som byder på betagende udsigter og nervepirrende spænding. Hvis man er til naturoplevelser i særklase, er Norge distinationen. Du kan ufordre dig selv og din eventyr lyst til ekstremerne, eller du kan nyde den enestestående natur fra vejenkanten. Norge er et land, jeg kan blive ved med at rejse i. Du kan læse mere om vores tur til Norge lige her.

Min bedste veninde flyttede til Sverige

I over 10 år har min bedste veninde og jeg mere eller mindre gået arm i arm gennem Aarhus’ gader. I 2018 tog hun et stort spring i sin karriere og flyttede til Sverige. Min første tanke var nok meget naturligt “hvorfor nu det?! – Og hvad så med mig?”. Jeg besindede mig dog hurtigt og støttede hende i beslutningen. Det er jo egentlig også ret sejt at kende en, der bor i Sverige, haha! Spøg til side, omvæltningen har været meget mindre end frygtet. Hun er stadig min bedste veninde, og vi ses og snakker formentlig mere nu, end vi gjorde før. Om ikke andet er venskabet på en eller andet måde blevet mere intenst. Det er som om vi sætter mere pris på tiden, vi vælger at bruge sammen.

Farvel til min kære Olde

Året bød også på et svært farvel. Min kære og glade oldemor forlod os og blev til en stjerne på himlen. Et sådan farvel er naturligvis altid svært og trist, men dette farvel var særlig svært. Min oldemor var nemlig af en anden trosretning end resten af familien. En trosretning som vi altid har respekteret og accepteret. Det betød også at hun ikke blev begravet på traditionel vis. Det vil sige, hun blev fysisk begravet, men der blev ikke afholdt nogen ceremoni nogen steder. På den måde fik vi aldrig afsluttet med et rigtigt farvel. Netop det har været særlig svært at forholde sig til.

Min oldemor vil altid være i mit hjerte. Hun var altid positiv og havde tiltro til livet uanset hvad det bød hende. Det er noget jeg aldrig vil glemme hende for og altid vil forsøge at efterstræbe selv at opnå.

Velkommen til to nye liv

I løbet af 2018 er jeg blevet både faster og tante – det er der vist ikke mange der kan prale af, hihi. I september blev min lillebror far til en lille prinsesse og i oktober blev min kærestes lillebror far til en lille prins. Familiesammenkomsterne summer nu af liv og de små skønne hoveder stjæler al opmærksomheden. Det bliver spændende at følge deres udvikling i 2019.

Bloggen former sig og skifter retning

Vidste du, at da jeg startede Frk. Louice, var intentionen, at det skulle være en strikkeblog? Jeg havde på det tidspunkt ikke forestillet mig, at jeg ville blogge hovedsageligt om stil og mode. Ikke fordi interessen ikke var der, men fordi det er et område, hvor konkurrencen er enorm, og fordi jeg nok var en lille smule (rettelse, en del) i tvivl om, hvorvidt folk egentlig ville kunne lide min stil, eller om de ville synes, at jeg var fjollet. Heldigvis overvandt jeg den frygt og kom ud over stepperne. Det er jeg super taknemmlig for og stolt af! Ikke mindst fordi at bloggen har fået så fantastisk en modtagelse. Tak for det!

Frk. Louice har været en fantastisk rejse i 2018, og jeg glæder mig til at se, hvad 2019 byder på!

Tilbageblik

Når jeg ser tilabge på året der er gået kan jeg summere det op i tre læresætninger, som jeg kan tage med ind i 2019:

  • Tro altid det bedste indtil det modsatte er bevist
  • Tro på dig selv og tag det roligt – du har ikke travlt
  • Byd forandringer velkommen

Hvad har du oplevet i 2018? Del det gerne med mig i kommentarerne! Rigtigt godt nytår!

 

Vinderne af 4. adventskonkurrence er  Kamilla Nielsen og Anette Arre Dalsgaard – TILLYKKE! Send mig en mail med jeres kontaktoplysninger på frklouice@gmail.com. Så sender jeg præmien hurtigst muligt. Godt Nytår!

Tak fordi du har fulgt mig i 2018! Jeg glæder mig til at se dig i 2019!

Godt nytår!

2 thoughts on “Året der gik 2018 // Hverdagstanker

  1. Godt nytår!
    Det er dejligt at bloggen tog den retning den gjorde og at du er god til du det gør 🙂
    Det bliver spændende hvad der kommer af muligheder for dig i 2019.
    Jeg er ikke rask, så er igennem en udredning, derfor er min energi meget lav og det jeg gerne vil kan jeg ikke.
    Jeg håber 2019 byder på at jeg bliver rask og ellers vil jeg gerne gøre lidt ud af mit hjem og få oplevelser.
    Rigtig god smuk søndag ønskes du herfra 🙂

    Liked by 1 person

    1. Hej Tina!
      Godt nytår til dig også 🙂

      Og mange tak for de søde ord! Det varmer.

      Sikke en historie! Jeg håber at 2019 bringer dig større afklaring og måske endda helbredelse!

      Rigtig god dag til dig herfra 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s