Trends vi kommer til at se i 2019 // Styleguide

Kalenderen viser 2019, og med 2019 kommer nye trends ind i modebilledet. Har man lidt interesse i stil og mode, er det altid interessant at følge med i, hvilke trends der kommer (eller måske kommer tilbage) i løbet af året. Her er mine bud på, hvad vi kommer til at se i 2019, og hvordan du måske kan genanvende eller videreføre noget af det, du allerede har i garderoben. Repurposing? Ja tak.

Læder

Allerede i 2018 var læder hyppigt at se i modebilledet. I år kommer vi til at se det endnu mere. Både i form af smykker, trench coats og heldragter. Pleather (kunstig læder) og læder kommer uden tvivl til at være stærkt repræsenteret på gaderne i 2019.

Hvad synes jeg om det? Jeg er stor fan af læder. Det er der flere årsager til. For det første er læder slow fashion. Slow fashion i den forstand at materialet holder længe, at det i adskillige år kan gives eller sælges videre, og at det er mere miljøvenligt end mange alternative materialer lavet af plastik. For det andet er en læderbeklædningsdel ofte et statementpiece i sig selv. Det betyder, at læder er forholdsvist nemt at style, da du allerede har omdrejningspunktet i dit outfit. Omvendt medfører det selvfølgelig også, at man skal være noget varsom med at kombinere for mange læderdele i samme outfit.

De fleste af os har en eller anden form for læderbeklædning hængende hjemme i skabet. Har du læderjakken, kan den bruges allerede nu med en god sweater indenunder eller måske med en pelsvest eller plaid poncho ud over. Mulighederne er mange.

Jeg er ret vild med den her lædertrend, og jeg vil vove at påstå, at jeg er klar på det meste, selv heldragter i læder – bring it on 🙂

Skæddersyet

I 2019 kommer vi til at se meget mere til det skræddersyede look. Det kommer til at brede sig ud over alle beklædningsdele, lige fra blazere til kjoler og shorts.

Personligt er jeg ret vild med det skræddersyede look. Snittet i det er næsten altid klassisk og stilet i sig selv, måske fordi det i form af jakkesættet altid har været forbundet med forretningsverdenen. Det er formentligt også derfor, at netop disse beklædningsdele har even til at løfte et outfit, så det fremstår mere klassisk og professionelt. Tager du for eksempel en blazer på til et par comboybukser, vil dit outfit uden tvivl tilføjes et mere stilrent udtryk. Jeg mener bare, whats not to like?

Hvis du ikke er til full on skæddersyede jakkesæt, gennemføres trenden også flot med et par jakkesætsbukser og en lækker sweater. Eller måske er du til en hoodie? Det er intet problem, for de klassiske beklædningsdele har mange flere anvendelsesmuligheder, end man umiddelbart skulle tro! Prøv bare at se her på billederne, hvor jeg har sat en tylnederdel sammen med en blazer. Looket har kant men er stilrent.

Tie Dye

Tie dye vil ikke være til at komme udenom i 2019. Mange (inklusiv mig selv) kan nok nikke genkendende til at have stået i køkkenet og ved håndkraft have fremstillet en tie dye t-shirt. Jeg husker i hvert fald, at jeg har bundet hårelastiker rundt om en hvid t-shirt og dyppet den i farve for at opnå det eftertragtede mønster. Jep, det er dén form for tie dye, der er tilbage, og den kommer til at pryde modebilledet.

Jeg er usikker på, hvordan jeg egentlig har det med tie dye. Trenden kan formentlig rockes i en lækker boheme stropkjole eller -top, men bortset fra det nichesegment har jeg svært ved at se tie dye som stilrent. Hvem ved… måske bliver jeg klogere i 2019.

På den anden side så er tie dye virkelig en trend, alle kan være med på, hvis de lyster. Den kræver ikke andet end en gammel t-shirt og lidt farve.

Frynser

Cowboytrenden er her allerede, og med den trend fulgte også frynserne. Cowboyfrynser vil stadig være at finde i 2019, men vi vil også se mere raffinerede udgaver af frynserne. Frynserne kommer nemlig til at pryde både kjoler og bluser i finere og mere lette udgaver. Der er altså ingen grund til at pakke flapperkjolen væk.

Helt ærligt så synes jeg, at frynser er svære at style, medmindre oufittet er inspireret af western eller flappertrenden. Når det så er sagt, så er jeg åben overfor trenden, hvis jeg falder over en beklædningsdel, der er interessant. Jeg kommer dog formentlig ikke til at investere de helt store summer i frynser – hihi.

Print

Leopard- og snakeprint har gjort et stort comeback i 2018, og i 2019 følger alle de andre dyreprint i deres kølvand – det vil sige zebra, giraf, krokodille osv. Men 2019 er ikke bare dyreprintets år; vi kommer til at se mange former for print som for eksempel tern, prikker, blomster og variationer af sammenblandinger i forskellige mønstre. Det bliver spændende.

Printede toppe og t-shirts går fantastisk godt sammen med både lædertrenden og den skræddersyede trend. Et par læderbukser, en leo-top (eller en blomstertop) og en blazer udgør et super outfit, der kan tones både op og ned alt efter hvilken blazer- og accessorystil du tilføjer.

Kort sagt så er der super mange måder at være trendy på i 2019! Jeg glæder mig! Hvilken trend ser du mest frem til i 2019?

 

Outfit detaljer:

Blazer fra Asos // Tylnederdel fra Asos // Bæltet er vintage // Taske fra Daniel Ray // Støvler fra Sofie Schnoor

Tak fordi du læste med og god søndag!

 

 

2 thoughts on “Trends vi kommer til at se i 2019 // Styleguide

  1. Godt nytår!
    Meget flot indlæg og så smuk du er 🙂 Godt stylet og gode billeder 🙂
    Jeg glæder mig til både læder og skræddersyet.
    Hilsner og en god januar 🙂

    Like

    1. Godt Nytår Tina!
      Tusind tak for de søde ord – de varmer! 🙂
      Det er også de to trends jeg glæder mig mest til. Måske fordi det er dem jeg føler mig mest sikker i at style… hihi 🙂
      Mange hilsner herfra 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s