Tilbage til tastaturet // Hverdagstanker

Næsten et år er gået siden jeg sidst har siddet ved tastaturet og opdateret bloggen. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle holde en pause fra tastaturet, det skete ligesom bare.

Tiden løb fra mig og jeg blev simpelthen revet med af hverdagen.

Læs med nedenfor og få en opdatering på, hvad der er sket i løbet af året og hvad jeg planlægger at opdatere bloggen med fremover.

DSC00637

Det skete

Til daglig arbejder jeg som konsulent på et større kontor. Da 2019 startede landede en stor arbejdsbyrde på mit skrivebord og den forsvandt ligesom aldrig rigtig igen. Det betød lange dage på kontoret og færre fritimer. Heldigvis var det nogle spændende arbejdsopgaver og jeg lærte meget.

Foråret kom og gik. Pludselig stod sommeren for døren. Jeg var på det tidspunkt godt klar over, at jeg havde forsømt bloggen, men endnu engang overtog en spændende hverdag. Forude ventede endnu en vandretur i Norge og en længe ønsket sommerferie på Azorerne.

Sommeren bragte også en større omvæltning med sig. Jeg er nemlig blevet gravid. Min krop blev pludselig et hylster for noget andet og min hverdag ændrede sig langsomt uge for uge – i kan læse meget mere om denne side af mit liv i de fremtidige indlæg.

Efteråret kom og min kære kæreste og jeg, besluttede os efter mange overvejelser, at købe et hus sammen. Hus-jagten startede og er stadig igangværende. Som førstegangskøber af et hus står vi pludselig overfor mange nye beslutninger omkring økonomi, ønsker til huset og kompromisser. Vi søger og lærer stadig.

Nu står julen og et nyt årti for døren. Det er efter min mening det perfekte tidspunkt at starte forfra og fornye sig selv – og det er netop hvad jeg vil gøre for mig selv og bloggen.

DSC00652

DSC00636

Hvad skal der ske nu?

Med udsigt til at blive mor for første gang står jeg selvsagt overfor store omvæltninger i min hverdag. Foruden denne udfordring planlægger vi at flytte fra storbyen (Aarhus) til en mindre provinsby. Kort sagt kommer 2020 til at indebære et helt nyt kapitel i mit liv.

Som en naturlig følge af forandringerne, vil bloggens indhold også opdates med de nye livsbegivenheder, som vi utvivlsomt kommer til at stå overfor – det bliver super spændende.

Fremover vil du derfor her på bloggen kunne finde flere indlæg om hverdagstanker. Der vil komme indlæg om min graviditet og babyen, der snart træder ind i vores liv. Der vil komme indlæg om vores huskøb, og selvfølgelig vil der stadig være masser af indlæg fyldt med stiltips og guider.

Jeg glæder mig til fremtiden og jeg glæder mig til at dele den med jer!

DSC00649

DSC00653

Tak fordi du læste med og rigtig god søndag 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s