Den lyserøde sky og tanker om 1. trimester (del 1) // Min graviditet

Jeg er gravid! “Shiiit…” var min allerførste tanke. At blive gravid er en stor oplevelse for de fleste. Nye tanker og følelser fylder krop og sind, mens man næsten føler, at man ser på sig selv udefra. Alt føles anderledes.

Jeg har personligt haft rigtig stor glæde af at læse om andre kvinders oplevelser og tanker gennem deres graviditet. Jeg finder det derfor også naturligt at dele mine oplevelser med jer, så I måske også kan finde råd og gavn i mine oplevelser og tanker – både de gode og de dårlige.

Det er selvfølgelig grænseoverskridende at dele mine tanker om så privat en oplevelse – men jeg står gerne ved mine følelser – det er en naturlig proces, og det er naturligt at have mange tanker i den forbindelse. Når vi deler vores oplevelser med hinanden, kan vi skabe et mere nuanceret billede og hjælpe hinanden.

Lad os starte med begyndelsen nedenfor.

Beslutningen

Jeg har aldrig været typen, der har haft et brændende ønske om at blive mor. Jeg har heller aldrig været typen, som har haft travlt med at blive mor i en tidlig alder. Jeg har altid gerne ville have børn på et tidspunkt, men det har aldrig været øverst på prioritetslisten. Det betyder også, at flere af mine veninder har både 1, 2 og 3 børn allerede.

I en alder af mig på 31 år og min kæreste på 33 år besluttede vi, at hvis vi skulle være forældre, måtte vi hellere prøve nu. Vi har som mange andre par i den alder udem børn måttet lægge ører til mange formaninger om at “det bliver sværere at få børn, jo ældre man bliver” og at “vi nok skulle forvente, at det ville tage os et halvt års tid at blive gravide”.

Det gjorde det bare ikke. Da jeg først smed præventionen, blev jeg gravid indenfor en uge. “SHIT!”. Det kom som et chok for mig.

Shit jeg er gravid

Jeg opdager, at jeg er gravid allerede i uge 4 efter en vandretur i Norge. Den første tid går det ikke helt op for mig. Det resulterer i, at jeg tager en test hver anden dag, bare for at sikre mig at det nu også kan være sandt. Det er sandt. Hver eneste test viser 2 små streger. Bum! Ja, så skete det altså….

De første par uger kan jeg ikke helt vænne mig til tanken. Det ene øjeblik er jeg glad og spændt. Det andet øjeblik er jeg bange og fuld af fortrydelse. Det hele samtidig med, at jeg ikke helt tør at tro på det (der var jo stadig en høj risiko for abort så tidligt i graviditeten), og at jeg skammer mig lidt over mine blandede følelser. Skammen overvældede mig særligt, når alle jeg kom i kontakt med i forbindelse med nyheden var ellevilde. Hvor var den berømte lyserøde sky henne? Det var, som om jeg ikke rigtigt kunne finde det samme glædesniveau frem som dem, jeg fortalte det til. Var mine følelser forkerte? Det var de naturligvis ikke. Jeg havde bare brug for mere tid til at bearbejde ændringerne. Uanset hvordan man føler, er det helt okay.

Jeg brugte mange timer på at dele mine blandede følelser med med min søde kæreste. Han er heldigvis meget forstående og støtter mig uanset mine følelser. Hvis du føler noget lignende, vil mit bedste råd også være at dele det med nogen.

Som tiden gik og mine følelser faldt lidt til ro, spirede en lille spænding og glæde ved det lille nye liv, vi var ved at skabe.

Ikke de store graviditetsgener

Jeg gik gennem hele 1. trimester uden de helt store graviditetsgener. Jeg havde ingen kvalme og kastede heller ikke op. Til gengæld var jeg umenneskeligt træt. Jeg sov mindst 4 timer ekstra i døgnet.

Nogen vil måske sige, at jeg så er sluppet super billigt. Det er jeg måske også, men den manglende kvalme gav mig ofte følelsen af tvivl. Var jeg nu virkelig også var gravid? Eller havde jeg mon mistet graviditeten?

Min krop ændrede sig også. Jeg kunne pludselig ikke kende den og dens reaktioner længere. Jeg havde ikke kontrol over den. For mig som er vant til at kende mig selv og min krop, var det skræmmende, og jeg følte mig pludselig meget usikker – jeg vidste jo ikke længere, hvordan min krop ville reagere!

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvilken gene der er værst, den fysiske kvalme eller det psykiske pres i form af nagende tvivl og usikkerhed.

Heldigvis accepterede jeg den manglende kontrol med tiden, men trods kun få graviditetsgener var 1. trimester ikke nogen dans på roser.

Ingen dans på roser

I kølvandet på de “manglende” gener, blandede følelser og usikkerheden i 1. trimester nød jeg ikke at være gravid. Jeg syntes simpelthen ikke, at det var sjovt at “en anden” var flyttet ind i min krop og nu bestemte tempoet i mit liv.

Inden jeg blev gravid, var der ingen, der fortalte mig om sådanne følelser. Tværtimod hørte jeg kun historier om, “hvor dejligt det er at være gravid” og “hvor meget nogle kvinder savner det”. Det kom derfor også som en overraskelse for mig, at jeg på ingen måde bryder mig om at være gravid. Selvfølgelig glæder jeg mig til resultatet – babyen – men jeg synes ikke, at det er fedt at være gravid. For mig er det 9 måneder uden kontrol over min egen krop og 9 måneder fyldt med usikkerhed.

Efter en kort samtale med min jordemoder omkring det gik det op for mig, at jeg bestemt ikke er alene med den følelse. Jeg ville ønske, at der var mere åbenhed omkring sådanne følelser, så det ikke bliver et tabu for dem, der ikke synes, at graviditeten er en dans på roser.

Heldigvis er der hjælp og støtte at hente mange steder. For mig var det super underholdende og befriende at lytte til Sofie Lindes bog “Fårking gravid“. Sofie syntes heller, ikke at det var super fedt at være gravid. Hun fortæller i bogen åbent om sin graviditet i dagbogsform med kærlighed og humor – lige hvad jeg havde brug for!

For mig er viden om det ukendte også altid en metode til at hamle op med usikkerheden. Jeg havde derfor også stor gavn af at læse Cana Buttenschöns bog “40 uger inden“. Forfatteren Cana er tidligere jordemoder, og hun tager læseren med åbent og kærligt gennem de udfordringer man møder igennem en graviditet. Jeg fandt bogen oplysende, beroligende og underholdende.

Det var fantastisk at blive bekræftet i, at jeg ikke var den eneste derude, som ikke oplevede, at graviditeten kom sammen med en plads på den berømte “lyserøde sky”!

Tak fordi du læste med! 🙂 

2 thoughts on “Den lyserøde sky og tanker om 1. trimester (del 1) // Min graviditet

  1. Et meget stort tillykke med baby på vej 🙂
    Og hvor er du smuk, dejlig udstråling.
    Det skal nok blive godt med familieforøgelse og du når at få følelserne på plads og tro mig den lyserøde sky skal nok komme 🙂

    Liked by 1 person

  2. Hej Tina 🙂
    Mange tak for d søde ord, det varmer virkelig!
    Vi glæder os meget til at møde den lille ny og alle de udfordringer det uden tvivl medfører 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s