Sådan kom jeg igennem strabadserne i 1. trimester (del 2) / Min graviditet

For mange gravide er 1. trimester fyldt med forandringer både i kroppen og mentalt. Jeg var ingen undtagelse. Der var dage, hvor jeg end ikke følte, at jeg var tilstede i min egen krop. Jeg kunne simpelthen ikke genkende dens reaktioner. Der var også dage, hvor sulten var overvældende og gjorde mig dårlig. Endelig var der dage, hvor mine tanker løb om hjørner med mig – jeg reagerede simpelthen uvant for mig selv.

Hvis du har været gravid, kan du sikkert nikke genkendende til en eller flere af ovenstående ændringer. Nedenfor vil jeg fortælle om, hvordan jeg fik kontrol over sulten og give mine tips videre.

Overvældende sult og angsten for at blive tyk

Lidt under halvvejs inde i 1. trimester blev jeg overvældet af en enorm sult. Det var ikke en almindelig sult, men en sult, hvor at hvis jeg ikke spiste nogenlunde med det samme blev jeg fysisk dårlig. Den kom flere gange om dagen og hyppigt.

Forinden jeg blev gravid, var det hvide brød og andre usunde sager blevet lagt på hylden. Det havde været et mål for mig at blive sundere. Jeg havde derfor længe levet af en sund kost bestående af rug, kød og grønt – og det fungerede for mig, men pludselig var hvidt brød næsten det eneste der kunne tilfredsstille min slut. Det og andre “nemme” kulhydrater i store mængder.

Det kom bag på mig og angsten for at blive tyk meget hurtigt kom snigende. Min mor og min moster har gennem deres graviditeter taget mellem 35 og 40 kg på, så jeg havde lidt på fornemmelsen, at en større vægtøgning lå i mine gener, hvis jeg ikke tog mig i agt for sulten.

Det har længe været en prioritet for mig at have en sund og fysisk stærk krop. Det er også en prioritet for mig at komme ud på den anden side af graviditeten både sund og stærk. Derfor har jeg også været (og er stadig) meget bevidst om, hvad jeg putter ind i munden. Pludselig var jeg bare magtesløs. Jeg bestemte ikke længere selv, hvilket brændstof min krop skulle køre på – jeg blev simpelthen dårlig, hvis ikke den fik store mængder af kulhydrater.

Var en stor vægtøgning uundgåelig? Hvad skulle jeg gøre?

Sådan kontrollerede jeg sulten

Fra starten var jeg meget åben omkring, hvordan jeg havde det overfor min kæreste. Han har derfor været en enorm støtte for mig, heppet på mig og hjulpet mig med at kontrollere sulten. Det har uden tvivl spillet en vigtig rolle i mit forsøg på at håndtere sulten på en fornuftig måde.

Min  redning blev en kombination af fornuftige kulhydrater og fedt. Kosten bestod hovedsageligt af rugstave fra Kvickly, hjemmelavet knækbrød (opskrift her), tørrede abrikoser, hjemmedyrkede tomater og  friske mini drueagurker samt masser af ost (uden råmælk naturligvis) og mælk.

Rent praktisk gjorde jeg det til en vane altid at have en pakke rugstave eller tørrede abrikoser i bilen og med i tasken. På den måde havde jeg altid lidt fornuftigt at spise ved hånden. Derudover blev tomaterne og mælken det jeg spiste, når jeg vågnede om natten og var sulten, eller urealistisk tidligt om morgenen, når jeg næsten ikke kunne være i min krop af bar sult. Jeg fandt hurtigt ud af at der ikke skulle meget til. Et enkelt glas mælk og 3 tomater så var jeg ok igen.

Morgenmaden blev til en lille portion havregryn eller havregrød med frugter (opskrift her).

Middag og snacks blev til hjemmelavet knækbrød, avokado, lidt ost og æg.

Det blev hurtigt en rutine for mig at spise lidt ad gangen men flere gange om dagen. Det gav mig en følelse af kontrol med sulten. Når det så er sagt, så røg der altså også lidt søde sager ned ind imellem, men jeg formåede at holde det på et minimum.

For at sikre at jeg ikke mistede min kondition og min styrke, lavede jeg et tilpasset motionsprogram, som både tilgodeså vedligehold af min krop og samtidig tillod de forandringer som min graviditet medførte.

Mit bedste råd til dig i samme situation er derfor: spis lidt, men ofte og find de sunde og fornuftige alternativer der virker for dig. Motioner let og så ofte så muligt.

Tak fordi du læste med!

 

One thought on “Sådan kom jeg igennem strabadserne i 1. trimester (del 2) / Min graviditet

  1. Spændende at du selv kan følge og styre f.eks. din vægt gennem graviditeten.
    Jeg tog selv meget på under min.
    Bare husk at spise varieret og få masser af alt det barnet behøver for at vokse på en god grobund og husk vitaminer og mineraler mv.
    Du ønskes en dejlig videre graviditet med alle de dejlige trin 🙂
    God søndag!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s